Menu

AB Tårnby igen i målorgie

image Arkivfoto
30. april 2018 kl. 13:29

KFUM Roskilde - AB Tårnby 3-5 (1-2)

Efter en storsejr i sidste weekend gik turen i lørdags til Roskilde. Her skulle AB Tårnby møde rækkens bundhold KFUM Roskilde. Jeg var desværre ikke til stede under kampen. Så dette referat er hvad jeg har kunne se i kampreferaterne på DBUs hjemmeside, samt hvad jeg har fået oplyst af nogle af de faste tilskuere og frivillige observatører.. 

AB Tårnby kom bagud 1-0 i det 16. min. efter et massivt pres fra KFUM Roskilde. Bare 3 min. efter i det 19. min. blev det 1-1 ved vores nye måltyv Mohamed Azaquoun. 18 min. senere i det 37. min. scorer Benjamin Warlo til 1-2 som også var resultatet ved pausen. En første halvleg hvor AB Tårnby sad på det meste af kampen uden prangerne spil, men pauseføringen på 1-2 var godkendt..

Anden halvleg var kun 3 min. gammel da Mohamed Azaquoun slog til igen og scorede til 1-3. Så nu troede alle at den kamp var lukket, men kampene er jo altid +90 min. KFUM Roskilde ville nemlig også lege med. I det 54. min. blev det 2-3 og i det 58. min. udlignede KFUM Roskilde til 3-3. To mål imod os på bare 4 min. Det må ikke ske selvom bolden er rund. 

KFUM Roskilde virkede tilfreds med det ene point men AB Tårnby ville ha alle 3 point med hjem til Amager så derfor pressede de på. Og det gav bonus. I det 87. min sender Mohamed Azaquoun fra venstre side en sukkerbold ind foran mål hvor Ricky Gotland kommer højest og får panden på. 3-4. Et min. senere i det 88. min. blev det 3-5. En bold bliver sendt indover langs græsset hvor Mohamed Azaquoun springer over bolden og Andrew Aimar kan uhindret sparke bolden i kassen.

En anden halvleg hvor AB Tårnby ville mest og viste at der forskel på nr. 3 og nr.10 i rækken som igen i år er meget tæt. Som tilskuer er der rart at man kan få 8 mål i en kamp. AB Tårnby har nu lavet 10 mål i de sidst to kampe og er nu det mest scorerne hold i DS 2. Det tyder på at angrebet er kommet i gang og nu har mere held med deres afslutninger end i de første kampe de har spillet i foråret.

Dagens Hold: Demitrije Jensen, Jonas Christoffersen (64: Kristian Bo Andersen), Ricky Gotland, Morten Edvold, Nisahr Yawar, Sebastian Saar Jørgensen, Emil ErbasAbdullah Thamer Jassem (62: Louis Nielsen), Andrew Aimar, Morhamed Azaqoun, Benjamin Warlo (89: Ahmed El Cheich Ali). (Nicklas Herløv Nielsen og Nassim Djemal ikke benyttet). 

Gule kort: Andrew Aimar, Morhamed Azaquoun, Benjamin Warlo 

 

Næste kamp spilles allerede på onsdag d. 2. Maj kl. 19.00 mod Virum-Sorgenfri på Tårnby Stadion.

 

 

Svend-Erik