Menu

Sejr i sidste test..

image Arkivfoto
18. marts 2018 kl. 18:55

Stenløse – AB Tårnby 1-2 (0-2)

Sidste træningskamp før sæsonstart var på udebane mod Stenløse Boldklub fra Sjællandsserien, på en frosthård kunstbane. Det var en kold affære i vindstyrke 15 på langs af banen. - 2 grader som føltes som minus 10.

AB Tårnby havde modvind i første halvleg, der bød på et massivt pres fra Stenløse. I det 14. min. kom AB Tårnby dog frem til et hjørnespark, som blev sendt ind i feltet, hvor Benjamin Warlo scorede til 0-1 på et hovedstød.

I det 24. min spillede AB Tårnby Stenløse tynde, og Benjamin Warlo sendte bolden ind foran mål, hvor Abdullaha Thamer Jassem let kunne sætte foden på til 0-2. Dette var også resultatet ved pausen, efter en 1. halvleg hvor AB Tårnby havde ganske få forsøg. Selv om Stenløse havde vinden i ryggen og havde bolden mest, blev de bremset af et godt spillende AB Tårnby forsvar eller også sparkede de langt ved siden af målet. De få skud, de havde inden for rammen, blev taget af vores målmand. 

I anden halvleg fik AB Tårnby vinden i ryggen. Det var som om Stenløses træner havde bedt sine spillere om at smide livrem og seler, og gå ud og presse på, som i 1. halvleg. Jeg ved ikke om AB Tårnby ikke var kommet rigtigt ud fra pausen, men i det 48. min. kom Stenløse igennem med et angreb ned til baglinjen og sparker bolden ind foran mål. Her står en total udækket modstander. som ubesværet kan score med hovedet til 1-2.

Herefter sad AB Tårnby stort set på resten af kampen, men den stærke medvind gjorde at det var svært at kontrollere bolden, da vinden flere gange kom som kastevinde, samt at de havde brugt en del kræfter i 1. halvlegs kraftige modvind. Det blev en kamp, hvor det var svært at se hvor de to hold står, her en uge før turneringen starter.

 

Den første turneringskamp er på lørdag d. 24. marts kl. 15.00 med et lokalopgør mod B 1908. Kampen bliver spillet på kunstbanen på Vestamager, da Tårnby Stadion ikke er brugbar endnu.

 

Tag godt med tøj på og kom og hils på vores nye spændende spillere, samt de gamle som vi kender...

 

Den udsendt frysende

Svend Erik, APS