Menu

FCK BLUE & WHITE BANNER DAY

image
08. november 2016 kl. 16:16

BLUE & WHITE BANNER DAY

 

BWB DAY afholdes 3/12 når vi spiller imod Randers FC kl. 18:00.

De fleste af jer har prøvet det før og ved at dette er dagen hvor vi hylder samarbejdet med jer i form af tusindvis af samarbejdsklub-medlemmer her i Parken. Dette er dagen hvor vi ønsker at I kommer så mange som muligt for at skabe en god kulisse. Vi har som udgangspunkt reserveret en hel tribune til jer og vi håber at I kan fylde den ud!

 

Billetter 

I kan få billetter på 2 forskellige måder:
 
1) Jeres medlemmer kan tilmelde sig individuelt på www.fck.dk/bwb for at få tilsendt voucherkoder som giver adgang til op til 4 billetter. Med denne løsning skal I blot sende linket ud til alle jeres medlemmer. Dette må gerne deles på jeres hjemmeside eller facebook side.

2) I kan lave tilmelding i jeres klub og derefter få tilsendt en PDF fil med billetter, som I selv printer og deler ud. Jeg skal bruge endeligt antal ønskede billetter onsdag d. 30/11.
 
 
Hvert medlem kan få op til 4 billetter. Bemærk at billetterne er til et område med ”free seating”.
 
 
Flagparade:
Inden kampen skal alle klubber have en repræsentant rundt om banen og derefter ind på Parkens "hellige græs", med jeres klubfane (som vi har produceret) for at danne en stor flagformation. Jeres klubrepræsentant + 1 barn skal være ved indgang A6A kl. 17:15, hvor man vil blive tage imod af vores event-crew. Det er vigtigt at jeres repræsentant har jeres klubuniform på. Yderligere instrukser gives på dagen. Når I har udvalgt jeres repræsentant, bedes I sende en mail til Victor på tili@fck.dk med navn og telefonnummer.
 
 
Plakat:
Til arrangementet til kampen imod FC Porto, vil I få udleveret en plakat, som vi vil bede jer om at hænge op i jeres klubhus.
 
 
 
Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er for os at I bakker op om dette. Både med mange klubmedlemmer på stadion, men også at I finder en repræsentant + barn som vil være med i flagparaden. Vi glæder os enormt meget til at se jer alle sammen.
 
 
Hav en god dag!