Menu

God uge for AB Tårnbys ungdomshold

image ABT-FOTO.DK
19. september 2017 kl. 10:38

God uge for AB Tårnbys ungdomshold

 

AB Tårnbys ungdomshold fra U13 til U19 har i den forgangne uge spillet ni turneringskampe (det regnfulde vejr udsatte nogle kampe), og det samlede resultat så godt ud. Vi hentede fem sejre, to uafgjorte og kun to nederlag, og den samlede målscore blev 26-22 i ABT’s favør. Ugen bød blandt andet på sæsonens første sejr til det nye Amager 27-hold i U15 Øst 1-rækken. Amager 27 er en talentoverbygning med de bedste spillere fra Dragør, Kastrup og ABT. To ABT-hold fører deres rækker lige nu: Tredjeholdet i U13 drenge og andetholdet i U17 drenge.

Herunder kan du læse, hvordan det er gået holdene i de forskellige rækker.

 

U13 piger:

Førsteholdet i række 1 spillede topopgør på hjemmebane mod Fremad Valby, der førte rækken inden kampen, mens vi lå nummer 2. Kampen endte 0-0, og dermed ligger ABT-pigerne stadig på 2. pladsen med 10 point for 4 kampe. Andetholdets kamp i række 2 blev udsat, men pigerne er placeret midt i rækken med 3 point for 3 kampe.

 

U13 drenge:

Førsteholdet i Øst 2-rækken tabte desværre topopgøret på udebane mod Lyngby 2 med 5-3. Dermed gled ABT ned på fjerdepladsen med 9 point for 5 kampe. Andetholdet i mesterrækken spillede ingen kampe i denne uge, men spiller lokalopgør på onsdag kl. 17 mod Dragør på Gemmas Allé. Holdet har 6 point for 3 kampe og rykker tæt på toppen af tabellen, hvis vi vinder lokalopgøret. Tredjeholdet i række 3 vandt 4-1 over FA 2000 3 og fører nu rækken med 12 point for 5 kampe. Hverken fjerde- eller femteholdet spillede kamp i denne uge, men har henholdsvis 6 point for 4 kampe og 3 point for 3 kampe.

 

U14 drenge:

En rigtig god weekend for U14-drengene. Førsteholdet i Øst 2-rækken vandt 3-2 ude over KFUM BK Roskilde og ligger dermed midt i rækken med 6 point for 5 kampe. Andetholdet i række 3 vandt 3-1 ude over B1908 og ligger flot til som nummer 2 i rækken med 9 point for 4 kampe.

 

U15 drenge:

Amager 27-overbygningen kom for alvor i gang med den første turneringssejr i Øst 1-rækken med 5-2 over Næstved og ligger nu midt i rækken med 4 point for 4 kampe. Andetholdet i mesterrækken har fået en svær start er endnu ikke kommet på pointtavlen. I denne weekend drengene 2-8 til HIK 2. Tredjeholdet i række 4 spillede 2-2 mod Skjold 3 og ligger midt i rækken med 4 point for 2 kampe.

 

U17 drenge:

Ingen af de to hold spillede i denne uge. Førsteholdet i mesterrækken ligger midt i rækken med 4 point for 3 kampe, mens andetholdet i række 2 har fået en flyvende start og fører rækken med maksimumpoint efter 3 kampe.

 

U19 drenge: 

ABT spiller i Øst 1-rækken og tog i denne uge en sikker 4-1 sejr over Vanløse. Holdet er kommet godt fra land og ligger nummer 5 med 10 point for 5 kampe.